Kongsted Sparekasse klarer frisag i bankanalyse
Kongsted/Rønnede: Kongsted Sparekasse er netop blevet vurderet til ikke at høre blandt de mest risikable pengeinstitutter i Danmark
Analysefirmaet Niro Invest har lavet en analyse af 91 danske pengeinstitutter.
Kongsted Sparekasse har opnået en placering som nummer 67 med et risikoindeks på 450,0 og hører dermed ikke til de 19 banker der ligger over indeks 475 og derfor er særligt risikable.
Bankerne er vurderet ud fra 19 nøglefaktorer, såsom egenkapital, solvensgrad, udlånsvækst og basisresultat. Herefter er de blevet placeret på et risikoindeks.
Kunder og investorer bør holde et særligt vågent øje med de banker, der har et risikoindeks over 475, hvilket er gældende for hver femte danske bank. Det skriver Politiken.
Kommentarer