Kornagervej 80 i Faxe er blevet sendt på tvangsauktion

retten_
Faxe: BRFkredit har sendt ejendommen Kornagervej 80 i Faxe på tvangsauktion.

Ejendommen Kornagervej 80 beskrives som et fritliggende enfamilieshus på 114 m², opført i 1977 i mursten og med fibercementtag. Opvarmningen sker via naturgas og brændeovn.

Huset er indrettet med bryggers, stue i åben forbindelse med køkken, soveværelse, badeværelse, lille entré og et større værelse, der tidligere har været opdelt i 2 værelser. Der er således 2 døre og 2 vinduer i værelset.

Ejendommen fremtræder som værende under renovering. Udvendigt er træfacader og nedløbsrør fjernet, og over stuen er en del af tagpladerne fjernet og nødtørftigt afdækket med en presenning. Det kan dog konstateres, at det regner ind, idet der under besigtigelsen var vand på gulvet i stuen, hvor det dryppede ned fra loftsbeklædningen, der ikke er helt intakt. I stuen mangler endvidere vindue og terrassedør.

Indvendigt er alle køkkenelementer, hårde hvidevarer m.m. fjernet. Der er derfor aktuelt ikke indrettet noget køkken. I badeværelset er håndvasken afmonteret, idet dog brusekabine og toilet fortsat forefindes. I bryggerset er elementer og naturgasfyr fjernet. De fleste indvendige døre er tillige fjernet samt alle radiatorer og brændeovnen. I bryggers og badeværelse er der linoleum på gulvet. I stue og soveværelse er der lyst trægulv/klikgulv. I værelset er der spånpladegulv. Der er hvide pladelofter i de fleste rum.

Nuværende ejer oplyser, at der er krybekælder under huset.

Huset ligger på en hjørnegrund, hvor der er have anlagt primært med græs. Derudover fliseterrasse, flisebelagt indkørsel samt legehus. Grunden er på 744 m².

På grunden står to oliebeholdere, der ikke tilhører ejeren, og som derfor ikke medfølger på tvangsauktionen.

Ved besigtigelsen sås ikke nogen overdækning på 16 m², som beskrevet i BBR ejermeddelelsen, ligesom antallet af værelser heller ikke er overensstemmende med BBR ejermeddelelsen. Naturgasfyr og brændeovn er som anført ovenfor fjernet.

Ejendomsværdien er sat til 970.000 kroner, heraf grundværdi 338.700 kroner.

Tvangsauktionen afholdes onsdag den 24. juni klokken 11:30 ved Retten i Næstved

Kommentarer