Haslev

Kørte 100 km/t på Teestrupvej

Haslev: En bilist står til at miste kørekortet efter at have kørt 100 km/t på Teestrupvej uden for Haslev

Færdselspolitiet udførte i løbet af tirsdag den 25. september flere færdselskontroller i Haslev området.

Fra klokken 11.45-12.30 var betjentene på Teestrupvej uden for Haslev. Her blev fire trafikanter standset efter en lasermåling for at have kørt hurtigere end de tilladte 50 km/t. En enkelt blev målt til 100 km/t, og det giver formentlig en betinget frakendelse af kørekortet, mens to andre står til et klip.

Mellem klokken 15.30-18.30 var betjentene som led i den landsdækkende knallert- og cykelkampagne i Haslev. Her blev 12 køretøjer standset, og i to tilfælde blev der skrevet rapport om ulovlige knallerter, og to bilister fik en bøde for at køre uden at have spændt sikkerhedsselen

Kommentarer