Kørte 133 km/t på Præstøvej tirsdag aften

Politiets_fartkontrol_bil

Faxe: I alt 33 bilister blev tirsdag blitzet af politiets fotovogn. En af dem kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet

Tirsdag den 18. marts var politiet på besøg i faxe med den automatiske trafikkontrol.

Først holdt fotovognen på Rådhusvej fra klokken 16:32 til 19:49. Her må man højst køre 50 km/t.

Det var der 28, ud af 360 kontrollerede bilister, der ikke overholdt. Fire af dem kan se frem til et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 73 km/t.

Derefter flyttede fotovognen til Præstøvej, hvor den holdt fra klokken 20:07 til 22:06. Her må man højst køre 80 km/t. Det var der 5 ud af 47 kontrollerede bilister der ikke overholdt. En af dem kan se frem til et klip i kørekortet.

Den højeste hastighed blev målt til 133 km/t og det betyder en betinget frakendelse af kørekortet.

Kommentarer