Kørte 156 km/t på Stevnsvej i fredags

Faxe:  93 kørte for stærkt, da politiets fotovogn holdt på Stevnsvej fredag eftermiddag. Der blev uddelt 23 klip. Én blev målt til 156 km/t og  kan vente en ubetinget frakendelse af kørekortet

Fredag mellem klokken 17.09 og 21.51 holdt politiets færdselsafdeling med den automatiske trafikkontrol på Stevnsvej i Smerup. Her er den højest tilladte hastighed 70 km/t.

231 køretøjer blev kontrolleret og af dem blev 93 målt til at køre for hurtigt. 23 skal regne med et klip i kørekortet, mens tre står til en betinget frakendelse.

En enkelt blev målt til hele 156 km/t og det udløser normalt en ubetinget frakendelse af kørekortet.

 

Kommentarer