Faxe Ladeplads

Kørte spritkørsel uden forsikring i Faxe Ladeplads

Faxe Ladeplads: En 34-årig mand fra Faxe Ladeplads blev tirsdag aften kortvarigt anholdt og sigtet for blandt andet spirituskørsel på Strandvejen i Faxe Ladeplads

Politiet havde i går aftes, tirsdag den 4. december mellem klokken 20.45 og 21.45 en færdselskontrol på Strandvejen i Faxe Ladeplads. I alt 35 køretøjer blev standset og kontrolleret.

Der blev afsløret en enkelt spirituspåvirket knallertkører. Klokken 21:45 stoppede politiet en 34-årig mand fra Faxe Ladeplads, der kom kørende på knallert.

Da det var en såkaldt stor knallert, skulle den have været forsynet med nummerplade, men det var den ikke, og der var heller ikke tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring på knallerten.

Den 34-årige havde en promille, der oversteg det tilladte, og han havde heller ikke noget kørekort. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og de øvrige færdselslovsovertrædelser.

Kommentarer