Rønnede

Kortere åbningstider for byggesager

Faxe Kommunes Center for Teknik & Miljø ændrer midlertidigt åbnings- og telefontider på byggesagsområdet

Afdelingen Byggeri i Faxe Kommunes Center for Teknik og Miljø har i de sidste 4 måneder modtaget mange henvendelser og ansøgninger om byggeprojekter og har samtidig en ledig stilling på området. For at sikre en hurtigere behandling af de indkomne sager ændrer de midlertidigt åbnings- og telefontiderne til de forventligt har fået besat den ledige stilling.

Der vil frem til den 1. november 2012 kun være åbent for både telefoniske og personlige henvendelser, tirsdag og torsdag. Tirsdag fra klokken 10.00 til klokken 15.00 og torsdag fra klokken 10.00 til klokken 17.00. Byggeri´s telefonnummer er 56 20 30 30 og adressen er: Center for Teknik & Miljø, Industrivej 2, 4683 Rønnede.

På Faxe Kommunes hjemmeside kan man finde rigtig mange nyttige oplysninger om byggeri, f.eks. vedrørende:

  • Hvilke byggearbejder kræver byggetilladelse?
  • Hvilke byggearbejder skal anmeldes?
  • Er der byggerier, jeg ikke skal søge om?
  • Regler og vejledninger for opsætning af solceller

Bestemmelser og anden information om byggeri findes på Faxe Kommune´s hjemmeside ved at følge dette link.

Kommentarer