Kræftens Bekæmpelse holder inspirationsmøde i Faxe

Faxe: På tirsdag kan man høre om Kræftens Bekæmpelse i Faxe’s mange spændende planer for fremtiden
Tirsdag den 22. januar inviterer Kræftens Bekæmpelse i Faxe til møde hos 3F i Faxe.
Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Faxe har et væld af ønsker om at sætte gang i flere lokale aktiviteter. Blandt de nye aktiviteter kan man finde et ønske om at arrangere et cykelløb og et projekt der hedder Unge & Røg.
På mødet afsløres også planerne om en café for kræftramte i det kommende Faxe Sundhedscenter.
Men Kræftens Bekæmpelse kunne godt bruge hjælp fra lidt flere frivillige og de håber at der er mange flere har lyst til at give et nap med.
Derfor inviterer Kræftens Bekæmpelse alle interesserede til at komme og høre om de mange gode idéer og selvfølgelig også om de mange aktiviteter, der allerede er i gang, nemlig Lyserød Lørdag Solkampagne, og Landsindsamling.
Man er også velkommen hvis man har gode ideer til nye og spændende tiltag eller lyst til at starte andre helt nye aktiviteter op. Man behøver ikke at melde sig ind i Kræftens Bekæmpelse for at hjælpe, ligesom man kun behøver at melde sig til et enkelt projekt.
Kræftens Bekæmpelse byder på lidt godt til ganen.
Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Faxe kan kontaktes ved at ringe til Allan Jones på telefon 2381 8843.
Mødet hos Kræftens Bekæmpelse finder sted tirsdag den 22. januar klokken 19 hos 3F, på Rådhusvej 73 i Faxe.
Kommentarer