Haslev

Kræftens Bekæmpelse søger indsamlere til den 25. marts

Faxe Kommune: Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Faxe søger indsamlere til landsindsamlingen 2012 søndag den 25. marts

I 2011 havde Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Faxe, der dækker Faxe, Rønnede og Haslev, en god indsamlingsdag med næsten 200 indsamlere.

Der blev samlet 64.075 kroner ind i Faxe, 101.357 kroner i Haslev og 35.247 kroner ind i Rønnede, så Faxe lokalforening bidrig med i alt 200.679 kroner, til Landsindsamlingen 2011, hvor der blev indsamlet i alt 25.8 millioner kroner.

Bestyrelsen for lokalforeningen håber på at mindst lige så mange vil hjælpe i år selv om det er sidst på måneden og selv om det er dagen efter natten, hvor vi stiller urene en time frem.

2011 har været det første ”hele” år, hvor Faxe Lokalforening har fungeret som en samlende forening for aktiviteterne i områderne Faxe, Rønnede og Haslev, som tidligere har arbejdet forholdsvis uafhængige af hinanden. Sammenlægningen har gjort det lettere at være frivillig, de tre lokalområdet ikke har skullet opfinde hver sin dybe tallerken, men har kunnet dele hinandens erfaringer og på den måde fået mindsket byrden af opgaverne.

 

Kommentarer