Haslev

Kræftramt Faxe-borger fik minister-støtte

Haslev: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen sagde i går at sygedagpengereglerne skal ændres

Dansk Folkeparti havde i går kaldt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i samråd på grund af sagen hvor Johnny Larsen fra Haslev mistede sine sygedagpenge, samme dag han skulle opereres for prostatakræft.

Læs også: Kræftramt Faxe-borger i samråd på Christiansborg

Beskæftigelsesministeren erkendte ved samrådet i går, at de nuværende forlængelsesregler for sygedagpengemodtagere er utilstrækkelige samt at de skal ændres.

– Vi venter stadig på at et udvalg kommer med et forslag til en løsning – og vi søger en klog løsning sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ved dagens samråd. Det skriver dr.dk.

Regeringen har ikke afsat til området i oplægget til finansloven. Socialdemokraterne lovede ellers i valgkampen 2011, at alvorligt syge ikke skulle kunne miste deres sygedagpenge efter 52 uger.

Johnny Larsen-sagen har principiel betydning for tusindvis af kræftpatienter i samme situation, så den følges tæt af Kræftens Bekæmpelse.

Kommentarer