Kræmmermarkedssæsonen starter på lørdag
Faxe ladeplads: Kræmmermarkedssæsonen i Lunden i Faxe Ladeplads skydes i gang med levende musik på lørdag
Lørdag den 3. maj og søndag den 4. maj skydes kræmmermarkedssæsonen i Lunden i Faxe Ladeplads i gang.
Det er traditionen tro det lokale band Ever Never Band, der åbner sæsonen med levende musik lørdag fra klokken 12 til 16. Bandet spiller meget varieret musik lige fra 50´er rock til country og enkelte danske sange.
Bandet består af Mogens Hollesen på guitar, Kim Linde på guitar, Torben Hjelm Jensen på trommer, Jonas Håkonssen på bas og Susanne Hjelm Bernhard på keybord og sang.
Man kan følge Ever Never Band på Facebook.
Faxe Ladeplads Borger & ErhvervsForening afholder kræmmermarked i Lunden i Faxe Ladeplads hver weekend hele sommeren. Markedet har åbent fra klokken 10 til 16 både lørdag og søndag.
Kræmmere skal ikke tilmelde sig, man kører bare ind på pladsen og stiller op. I løbet af dagen kommer der én og opkræver de 50 kroner det koster for en dag. Hvis man vil vide mere om kræmmermarkedet kan man kontakte Laurits Olsen på telefon 2714 7036.
Cirka en gang om måneden vil der være levende musik i Lunden på kræmmermarkederne.
Faxe Ladeplads Borger og ErhvervsForening stiller deres salgsvogn op og sælger øl, vand, kaffe, pølser og is.
Kom og oplev et ægte kræmmermarked
Der er gratis entré.
Lunden ligger på Hovedgaden i Faxe Ladeplads, skråt overfor kirken.
Kommentarer