35 provinsborgmestre, der iblandt Faxe Kommunes borgmester Knud Erik Hansen, går sammen med formanden for Landdistrikternes Fællesråd i rette med landsmediernes dækning af landdistrikterne. De har sendt et åbent brev til kulturminister Mette Bock, hvor de beder hende om at gøre noget ved skævvridningen.

Da sygehuset i Faxe lukkede, etablerede kommunen i stedet et sundhedscenter i bygningerne. Det har vist sig at være til større gavn for borgerne end sygehuset. En vaskeægte succeshistorie, som dog er blevet komplet ignoreret af de landsdækkende medier. Det skriver Århus Stiftstidende.

Sundhedscentret er unikt fordi en lang række forskellige aktører er flyttet ind: Praktiserende læger, speciallæger, skolernes tandklinik, fysioterapeuter, diætister, psykologer, en optiker ved siden af øjenlægen, mødelokaler til foreninger og cafeer. Faxe Kommune har dermed skabt et nært sundhedsvæsen, som på mange måder giver borgerne et bedre sundhedstilbud, end de har fået før.

– Vi har skabt noget, der er meget bedre for kommunen og til større glæde for borgerne end det gamle sygehus, udtaler Faxe Kommunes borgmester Knud Erik Hansen (A) og fortsætter:

– Vi er den eneste kommune i Danmark, der har etableret et sundhedscenter i sådan et omfang. Og det har hverken TV2 eller DR beskæftiget sig med i deres landsdækkende nyhedsudsendelser.

Umuligt for provinskommuner at sælge historien

Borgmester Knud Erik Hansen oplever tit at borgmestre fra andre dele af landet, kan fortælle positive historier om initiativer og nyudviklinger, som aldrig er nået til de landsdækkende medier. Succesfulde lokale initiativer dækkes ofte af de lokale medier, men det er sjældent at de når de landsdækkende medier.

– Vi er mange, der har en fornemmelse af, at hvis vi i kommunerne uden for hovedstadsområdet skal være interessante i landsdækkende medier og nyhedsudsendelse, skal vi have en uheldig sag – som da to børn døde efter forgiftning hos os for nylig. Når vi gør noget, der er fremsynet, som andre dele af landet måske kan lære af, er det umuligt for os at sælge historien, siger Faxe’s borgmester.

34 borgmestre fra landets mindre kommuner er enige med Knud Erik Hansen. De har derfor sammen med formanden for Landdistrikternes Fællesråd skrevet et åbent brev til kulturminister Mette Bock (LA) med overskriften ‘Mediedækning i balance, tak’.

Læs også: Mediedækning i balance, tak

De 35 provinsborgmestre fortæller blandt andet kulturministeren, at:

’den virkelighed, der skabes i de landsdækkende radio- og tv-meder, ofte ikke er den virkelighed, borgerne i landdistrikterne oplever.

Men derimod en medieskabt virkelighed set fra hovedstaden. Løsningen er IKKE en midlertidig periode, hvor medier for at imødekomme kritik gør lidt ekstra ud af at finde såkaldte cases fra hele landet. Ej heller er løsningen journalister, der får til opgave at rejse landet tyndt i en afgrænset periode. Præmissen i dækningen bliver nemlig ofte, at man “rejser ud i landet”

Det er ikke udtryk for en fair dækning – vi ER en del af landet,

Fast tilstedeværelse i hele landet

Borgmestrene foreslår i stedet Mette Bock, at der i et nyt medieforlig stilles krav til DR og TV 2 om øget og fast tilstedeværelse i hele landet. Samt at man sikrer, at DR og TV 2 bringer langt flere historier fra alle egne af landet i de landsdækkende nyhedsudsendelser. Nu kommer mange af de positive historier aldrig længere end til de regionale tv- og radiostationer.

– Vi ser gerne, at bevægelsen med udflytning af statslige arbejdspladser også slår igennem i de medier, som Folketinget har indflydelse på, siger Knud Erik Hansen.

– Hvis man skal være berettiget til at få mediestøtte, kan man også godt tillade sig at stille nogle krav til de medier i København, der kalder sig landsdækkende, men overhovedet ikke er repræsenteret ude i landet, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Italesættelsesretten tilhører storbyjournalisterne

– Mange borgere i yderområder er trætte af at få negative stempler, fordi de ikke selv har italesættelsesretten. Den tilhører typisk journalister i de større byer. Men flere borgere vil gerne have, at der bliver gengivet et mere virkeligt billede af de danske landdistrikter. For der sker jo meget mere end det, der kommer frem i medierne, siger professor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet Gunnar Lind Haase Svendsen.

Pointen understreges af, at de positive historier, som finder frem til de landsdækkende medier ofte stammer fra journalisternes egen overraskelse, mener landdistriktsforsker ved Københavns Universitet Hanne Tanvig.

– Nyhedsværdien består simpelthen i, at journalisterne bliver overraskede over, at der findes andre fortællinger end den store forfaldsfortælling. Men det er en nyhed for hvem?, spørger Hanne Tanvig retorisk.

Mediedækningen af landdistrikterne er for negativ

– Når hver tredje dansker mener, at mediedækningen af landdistrikterne er for negativ, har vi et demokratisk problem. Hele Danmark betaler for, at vi kan sikre en fri og uafhængig presse støttet af public service midler. Og public service har historisk været en vigtig garant for sammenhængskraften i vores land. Men det kræver en varig tilstedeværelse i hele Danmark at lave journalistik til hele Danmark, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Virkeligheden i de danske landdistrikter fremstilles ofte ikke så nuanceret, som man kunne ønske.

– Hvis flere landsdækkende medier lod deres journalister bo og arbejde i landdistrikterne frem for at beskrive dem på afstand, ville mediedækningen nok i højere grad afspejle virkeligheden, som den opleves rundt i landet og ude på landet, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:

– For ja, der er store udfordringer på landet, men der er også fremgang, nytænkning og problemløsning. Vores håb er, at de landsdækkende medier stopper med at skildre virkeligheden i sort eller hvid, men finder frem til alle nuancerne midt imellem. Så får vi et mediedanmark for hele Danmark.