Krageborgvej 10 er sendt på tvangsauktion

Faxe: Boet efter Gunnar Hartvig Pedersen har sendt ejendommen Krageborgvej 10 ved Orup på tvangsauktion
Ejendommen Krageborgvej 10 ved Orup beskrives som et fritliggende enfamilieshus, beliggende i landlige omgivelser med udsigt til åbne marker.
Ejendommen trænger til en gennemgribende istandsættelse overalt. Oprydning af arealerne omkring ejendommen er påkrævet.
Huset er opført i 1905 med bebygget areal på 90 m², der sammen med udnyttet tagetage på 29 m², i alt 119 m², anvendes til beboelse. Opført i mursten med cementsten som tagdækning. Indeholder køkken, badeværelse med toilet og 4 værelser. Derudover er der en garage på 15 m² samt et udhus på 15 m².
Boligen opvarmes med oliefyr. Tilsluttet privat vandværk, Orup Vandværk. Som afløbsforhold er registreret mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, sø eller hav. Der betales afledningsafgift/tanktømning til Faxe Forsyning. SEAS/NVE har forsynet ejendommen med el.
Vand-, el- og varmeinstallation samt hårde hvidevarer er næppe funktionsdygtige. En auktionskøber må påregne åbningsgebyrer til reetablering af el- og vandforsyning, ligesom renovationsbeholdere skal bestilles hos Faxe Forsyning.
Grunden er på 690 m².
Auktionsdokumenterne kan hentes på www.tvangsauktioner.dk.
Ejendomsværdien er sat til 870.000 kroner, heraf grundværdi 107.600 kroner.
Tvangsauktionen afholdes onsdag den 17. juni klokken 11:00 ved Retten i Næstved
Kommentarer