Kreative og talentfulde unge indtager B&W Live i Haslev
Lørdag den 27. januar fra kl. 13-18 indtager en gruppe lokale unge scenen, når “Spektrum” løber af stablen på B&W Café i Haslev.
Spektrum er en dag med musik, lyrik og scenekunst udført af unge og for unge. Siden starten af 2023 har en håndfuld unge, spredt i både alder og køn, arbejdet på at lave noget for dem selv og andre unge i Faxe Kommune. De mødtes via Ungdomsforum, der er et nyt initiativ i Faxe Kommune.
Musikken spilles af unge og up-coming bands som Blåøjet, knAst, Anine Bjørk og Bånd. Det er pop, rock, indie, eksperimenterende og ny dansk lyrik med poetiske refleksioner.
Når højtalerne holder pause, rydder teaterkompaniget Terz+ salen og optræder med teaterforestillingen ”Mors omplantning”.
På dagen er der også mulighed for at samles om skønlitteraturen med højtlæsning. Anne Holm Jakobsen står for en guidet fælleslæsning, hvor Anne inviterer jer til, at dele tanker om læst tekst.
Det er gratis at deltage
12:45 – Dørene åbner
13.00-13:30 – Anine Bjørk (Cafe)
13:35-14:05 – Terz+ (Salen)
14:20-15:10 – Fælleslæsning
15:15-16:00 – Bånd (Salen)
16:20-16:55 – KnAst (Cafe)
17.00-18.00 – Blåøjet (Salen)
Læs om det Spektrum på B&W Live her
Kommentarer