Haslev

Kriminaliteten er fortsat faldende i Faxe Kommune

Faxe Kommune: Der blev anmeldt 1.844 straffelovsforbrydelser i Faxe Kommune i 2015.

Kriminaliteten er fortsat faldende i Faxe Kommune. Der blev anmeldt 1.844 overtrædelser af straffeloven i 2015. Det er et fald på 90 i forhold til 2014, hvor antallet var 1.934. I 2013 var antallet 2.039. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Omregnet svarer det til 51,8 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Dermed ligger Faxe Kommune et pænt stykke under landsgennemsnittet.

Stevns Kommune er den fredeligste i Region Sjælland, med kun 29,0 anmeldte straffelovsforbrydelser pr. 1000 indbyggere.

På landsplan var der 388.543 anmeldelser om overtrædelser af straffeloven i 2015. Det svarer til 68,1 anmeldelse pr. 1000 indbyggere for hele landet.

Det er et fald på 17.620 i forhold til 2014. Faldet ses især indenfor ejendomsforbrydelser herunder indbrud og tyverier.

Tårnby Kommune ligger øverst på listen med hele 142,9 anmeldelser per 1.000 indbyggere, skaropt forfulgt af København med 138,7 anmeldelser. Nederst på listen finder vi Ærø og Læsø med henholdsvis 15,4 og 22,0 anmeldelser.

Anmeldelser om straffelovsforbrydelser pr. 1000 indbyggere sig i Region Sjælland. Tallet viser placering på landsplan.

På landsplan var der 388.543 anmeldelser om overtrædelser af straffeloven i 2015. Det svarer til 68,1 anmeldelse pr. 1000 indbyggere for hele landet.

Det er et fald på 17.620 i forhold til 2014. Faldet ses især indenfor ejendomsforbrydelser herunder indbrud og tyverier.

Tårnby Kommune ligger øverst på listen med hele 142,9 anmeldelser per 1.000 indbyggere, skarpt forfulgt af København med 138,7 anmeldelser. Nederst på listen finder vi Ærø og Læsø med henholdsvis 15,4 og 22,0 anmeldelser.

Anmeldelser om straffelovsforbrydelser pr. 1000 indbyggere sig i Region Sjælland. Tallet viser placering på landsplan.

  • 10: Roskilde: 79,5
  • 22: Ringsted: 66,9
  • 24: Slagelse: 65,5
  • 28: Lolland: 62,3
  • 30: Guldborgsund: 59,4
  • 32: Greve: 58,3
  • 34: Køge: 56,8
  • 36: Vordingborg: 56,2
  • 41: Sorø: 54,2
  • 42: Næstved: 54,1
  • 48: Faxe: 51,8
  • 50: Odsherred: 50,7
  • 53: Solrød: 48,6
  • 55: Halsnæs: 48,1
  • 56: Holbæk: 47,1
  • 57: Kalundborg: 46,7
  • 91: Lejre: 31,8
  • 94: Stevns: 29,0

Kilder: Danmarks Statistik og Ritzaus Bureau

Kommentarer