Kriminel bogsignering på Black Friday
Et af de mange tiltag, der er i Haslevs forretninger på Black Friday, den 29. november, er, at krimiforfatter Hans-Willy Bautz er i Haslev Boghandel fra kl. 18 til 20, hvor han signerer sin trejde krimi „Den sicilianske forbindelse – Commissaria Angela Pecci efterforsker i Tyskland“.
Romanen er netop udkommet på Forlaget mellemgaard, og blev præsenteret på forlagets stand på Bogforum i Bella Centret, hvor forfatteren var til stede og signerede bøger.
I handlingen er tre mænd blevet myrdet i Tyskland. De har været involveret i illegal organhandel, hvortil der er en forbindelse til Sicilien, hvor hovedpersonerne kommer på sporet af uhyrligheder i forbindelse med flygtninge, der misbruges på det groveste.
Ved bogsigneringen i Haslev Boghandel vil det også være muligt at erhverve Hans-Willy Bautz’ krimier „Mord på færgen til Palermo – Michael Bechs rejse til Sicilien“ og „Mord på Sicilien – Et spor fører til Danmark.“
Kommentarer