Krudtuglerne fik en 3 plads ved Handicap Grand Prix

Faxe: Faxe-bandet, Krudtuglerne, har spillet sig til en 3. plads ved Danmarks største Handicap Grand Prix.
Fredag den 30. oktober deltog Faxe-bandet Krudtuglerne i finalen ved HGP – Danmarks største Handicap Grand Prix, som løber af stablen på Skanderborg Gymnasium.
Krudtuglerne deltog med sangen Sang: Det’ fredag, det er noget vi kan li’ og de kom ind på en flot 3. plads.
Læs også: Krudtuglerne fra Faxe er udtaget til HGP
Det var 15. gang at Krudtuglerne deltager i HGP og denne gang var der flere nye i bandet, der glædede sig ekstra meget til at deltage. Blandt andet er Gitte Ørsborg tiltrådt som pædagogisk hjælper pr. 1. januar da Krudtuglerne overgik til FSU. Sammen med Gitte, tog ungdomspædagog Sarah Maria Binderkrantz med Krudtuglerne til HGP.
Krudtuglerne har lokaler på Industriparken 4 i Faxe, under Faxe Sociale Udviklingscenter. Flere af medlemmerne i bandet er tilknyttet FSU, enten som elever fra STU Faxe, eller som medarbejdere på værksted og butik Faxe Bixen.
Fakta
Sidste års Handicap Grand Prix blev afholdt i Viborg, og det var bandet ”Hit Patruljen” fra Skanderborg der vandt. Skanderborg er derfor vært i år.
Årets vinder var gruppen Bali fra Odense med sang nr 7 “Rockin’ all over Japan”.
Man kan følge Krudtuglerne på faxebook og læse mere om dem og Faxe Sociale Udviklingscenter på Faxe Kommunes hjemmeside.
Kommentarer