Kultur-torve-torsdag på Vinkældertorvet i Faxe

Faxe: Ramse underholder fra klokken 14 til 17 på Kulturtorvet på torvedagen på Vinkældertorvet i Faxe
Torsdag den 3. juli fra klokken 10 er der Kultur-torve-torsdag på Vinkældertorvet i Faxe. Her kan man møde kræmmere og kunstnere samt købe ind i torveboderne.
Fra klokken 14 til 17 vil Ramse underholde med guitar, slideguitar mundharpe, sang og storytelling.
Fiskepigen Dorte har nu også ost, Oasen kommer med garn og Fru Blomst med lidt af hver. Florish har tegninger og kort og Erik’s Smykker vil også være på torvet.
Der er også Pandekagevogn, Klintholm Bolsjer og Anne-Maries Honning.
Hvis man er interesseret i at deltage, så kan man kontakte Birgitte i Fru Nielsens Galleri på telefon 2750 8502 eller også bare møde op på torsdag – der er ledige pladser.
Kommentarer