Kulturelt rejsebrev nr. 4
Hermed følger mit kulturelle rejsebrev nummer fire, som er dækkende for det sidste kvartal samt kalenderåret 2018. Det er som formand for Plan- & kulturudvalget, at jeg formulerer disse rejsebreve, men ikke på udvalgets vegne. Jeg ønsker, at skabe synlighed om alle de arrangementer, som der løbende er i vores kommune.
Skrevet af René Tuekær, formand for Plan- & Kulturudvalget og gruppeformand for Borgerlisten
Anden december blev Gefionspladsen i Faxe Ladeplads indviet i samarbejde med Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening. Det var en god eftermiddag, som var velbesøgt, og jeg var meget tilfreds med, at kunne indvie pladsen. Pladsens udseende er kommet på plads via et utal af positive borgermøde, hvilket jeg gerne vil takke for.
Ellers har de store arrangementer i 2018 været Haslev festdage, crazy night i Faxe by samt Børn & Dyr på Bregentved. Alle tre arrangementer trækker fra et større opland samt har eksisteret længe og dermed blevet kendte. Mange lokalsamfund arrangerer ligeledes byfester, hvilket giver et godt lokalt sammenhold. Jeg vil også nævne Eskilstrup Kulsvierlaug som denne gang endnu mere var en kulturel weekend, da der var endnu mere musik underholdning end tidligere. Det årlige Opera i det fri på Gisselfeld er ligeledes en utrolig god oplevelse og Faxe musikskole skal nævnes for 50 års-jubilæet som forløb over flere omgange.
Personligt må jeg sige, at de tre afholdte koncerter af Edelesminde Musikforening i Nielstrup var tre store oplevelser. God musik, intimt sted og rigtig god og afslappet atmosfære.
Tak til alle de forskellige kulturelle indslag i kalenderåret 2018. Tak til alle Jer frivillige for alle de gode tiltag. Jeg nævner ligeledes Foreningernes Dag samt dagen, hvor der uddeles diverse priser til foreningslivet. Det nye års første arrangement bliver nytårskoncerten, som arrangeres af Faxe Kunst- og Musikforening søndag den. 13. januar 2019 i Kultunariet – godt nytår.
Kommentarer