Kulturforening Kludeegen arrangerer Sommersjov i Roholte
Roholte kulturforening Kludeegen arrangerer igen i år Sommersjov i Roholte
Det årlige sommermarked, er nu i næste weekend, lige efter Crazy night i Faxe. Roholte kulturforening Kludeegen håber på sommer og sol. I Roholte begynder dagen med en omgang fælles grillaften lørdag d. 13. 8. kl. 18.00, i teltet på Roholte Stadion. Man kan selv medbringe kød til grillen. Salatbar, og drikkevarer sælger foreningen. Salatbar 25. kr.
Søndag er der kræmmermarked og Kludeegens boder og aktiviteter er klar på boldbanen i Roholte kl. 10.00.
Kl. 10.30 er der gudstjeneste i Roholte Kirke, hvor Carsten Ackermann er dagens præst, og vil hygge om tilhørerne en times tid. Derefter kan man vælge hygge i sognehuset, hvor man også kan se billedudstilling og se hvad man kan give ud til verden, ved at deltage i strikkeklubben.
Graver ved Roholte Kirke, Linda tilbyder bl.a. en tur i tårnet og kirken med tilhørende fortælling.
På sportspladsen vil der være mad og drikke inden den traditionelle hønseskidning afvikles kl. 12.30. Lykkehjulet drejer også, hvor sponsorer har givet gaver. I teltet er der mulighed for, forskellig underholdning til børnene. Man kan låne spil, malebøger osv.
Kl 13.30 til 14.00 er der en lille koncert i kirken, hvor søstrene Bernstein giver en lille opvisning i, at håndtere orgel og violin. Orgelspillet klares af den nye organist i Roholte Christina og hendes søster Anna spiller violin.
Kl. 14.30 er der varmet op til 2. omgang hønseskidning Roholte.
I ”Kludeegens” telt er der lækker mad og drikke, kaffe / te, lagkage/ æblekage og is.
Henvendelse vedr. spisning og kræmmerboder, til Lene 20255269 eller mail kludeegen@mail.dk
Kommentarer