Karise

Kulturgruppen i Karise afholder ’Sæbekasseløb’ til august

Karise: Kulturgruppen Fru Marthe indkalder alle friske borgere i Karise og opland til ’det store Sæbekasseløb’

Lørdag den 13. august er der byfest i Karise og for at få alle mand af huse, opfordrer Kulturgruppen Fru Marthe du og din familie derfor til at være med i ’det store sæbekasseløb’

Hver deltagende familie skal bygge en sjov/flot eller skrupskør sæbekassebil, som kan deltage i sæbekasseløbet’, der foregår på området ved Karise-hallen. Eneste krav er, at køretøjet skal have hjul og et rat eller anden form for styretøj-og så må den IKKE have nogen motor.

Der vil være en præmie for hurtigste køretøj og en præmie for mest fantasifulde.

Arrangørerne vil gerne have en bindende tilmelding senest mandag den 1. august via e-mail til henningsel@outlook.dk. Mest for at sikre at de ikke på selve dagen står med måske kun to deltagere.

– Lad denne omtale spredes, så vi sammen kan få skabt en sjov event i Karise, opfordrer Henning Christensen fra Kulturgruppen Fru Marthe. Og han fortsætter:

– Lad fantasien få frit spil – byg en sjov sæbekassebil!

Kommentarer