Haslev

Kulturhusweekend på Kultunariet i Haslev

Haslev: Kulturhusforeningen afholder den 4. Kulturhusweekend på Kultunariet i Haslev, med musik, kunst, workshops og meget mere.

Lørdag den 20. og søndag den 21. august inviterer Kulturhusforeningen igen til den årlige Kulturhusweekend på Kultunariet i Haslev, med musik, kunst, rundvisning, workshops og meget mere.

Den første kulturhusweekend blev afholdt i 2013, i seminariets gamle festsal, som siden er købt af kommunen og døbt Kultunariet. Siden er Kulturhusweekenderne vokset i deltagerantal for hvert år.

Kulturhusweekenden byder i lighed med tidligere år på musik og aktiviteter for alle aldre. Arrangørerne gentager nogle af tidligere års succeser, blandt andet koncerten med UllaAbdullas Cocobongoband samt en lokal udgave af Præstens lektie.

Lørdagen byder på debat, kultur, rundvisning, historie og fællesspisning om aftenen, mens søndagen byder på mere tilbagelænet stemning med kunst, kunsthåndværk, workshops, musik og godt til ganen, samt afslapning i parken.

Kultunariet i Haslev

Alle kan spørge kommunen om at afholde arrangementer i Kultunariet.

Haslev Kulturgruppe

Kulturhusforeningen har indtil videre booket lokalerne til kulturhuswekenderne, som afholdes en gang om året samt hver den sidste søndag i måneden til fællesspisning.

Kulturhusforeningen, der startede for over 10 år, ledes af en bestyrelse på ni; Rune Brandt Hermannsson, Maja Brandt, Sonja B. Larsen, Keld Jensenius, Jan Steen, Signe Utzon-Frank, Charlotte Andersen, Pernille T. Pedersen og Birgitte M. F. Carstensen.

Man kan følge foreningen på facebook.

Kommentarer