Kulturministeren vil tillade kroer at bruge kongekronen

Rønnede: Snart bliver det igen lovligt for den tidligere kongeligt privilegerede Rønnede Kro, at anvende den lukkede kongekrone.
Kulturminister Bertel Haarder (V) har fremsat et lovforslag i Folketinget, som giver kroer, foreninger og virksomheder mulighed for at anvende kongekronen på en række betingelser.
Tidligere kongeligt privilegerede kroejere har haft tradition for at anvende kongekronen som symbol på den privilegerede status. Enkelte foreninger og virksomheder har også traditionelt anvendt kongekronen som en del af et logo.
Denne anvendelse af den lukkede kongekrone har siden en lov fra 1912 afskaffede de kongeligt privilegerede kroer 1912, kun måttet anvendes af kongehuset og statens institutioner.
Lovforslaget lægger op til, at disse grupper af kroer, foreninger og virksomheder kan ansøge om at kunne anvende kongekronen.
– Jeg er glad for nu at præsentere et lovforslag for Folketinget, som giver de tidligere privilegerede landevejskroer mulighed for at fortsætte en gammel tradition for at bruge kongekronen som symbol. De gamle kroer er jo ligefrem blevet en del af vores kulturarv, siger Kulturminister Bertel Haarder
Læs lovforslaget på Folketingets hjemmeside
http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/lovforslag/L174/20151_L174_som_fremsat.pdf[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]
Kommentarer