Haslev

Kulturudvalget søger flere kandidater til kulturprisen

Faxe Kommune: Kulturudvalget ønsker flere kandidater til Faxe Kommunes Kulturpris, derfor er tidsfristen forlænget

– Vi havde gode forslag til modtager af Kulturprisen 2012 på Erhvervs- og Kulturudvalgets møde forleden (den 25. februar), udtaler udvalgsformand Martin Hillerup.

– Med tanke på de mange kulturelle aktører i kommunen og for at få et bredere kandidatfelt, valgte vi alligevel at forlænge fristen for at indstille kandidater til Kulturprisen i Faxe Kommune, fortsætter Martin Hillerup.

Fristen er nu forlænget til tirsdag den 16. april 2013.

Prisen kan gives til personer, foreninger eller grupper, der har bopæl, hjemsted eller virkeområde i Faxe Kommune og som med sin aktivitet fremmer kulturlivet i Faxe Kommune. Prisen består af et diplom samt 5.000 kr.

Man kan indstille personer, foreninger eller grupper til Kulturprisen ved at udfylde formularen, der ligger på Faxe Kommunes hjemmeside under fanebladet Fritid & Kultur. Efter fristens udløb vil Erhvervs- og Kulturudvalget på ny behandle indstil¬lin-gerne.

Uddelingen af Kulturprisen finder sted inden et Byrådsmøde eller i tilknytning til et kulturelt arrangement inden sommerferien.

Kommentarer