Samfund

Kun få opgiver at få solgt boligen

Faxe Kommune: Salgsprocenten for boliger sat til salg i Faxe Kommune lå i juli måned på 81,25 procent. Der med ligger Faxe Kommune på en delt 9. plads.

Når man sætter sin bolig til salg, forventer man naturligvis, at der kommer en køber, og man på et tidspunkt kan underskrive en købsaftale. Alligevel ender det ikke altid sådan, og der er altid boliger, der bliver taget af markedet, uden at de er blevet solgt.

Til gengæld er andelen af boliger, der ikke finder en køber, faldet markant de seneste år. I årets første syv måneder er 69 procent af de villaer, der er taget af markedet, rent faktisk blevet solgt. Det er en lige så høj andel som sidste år i samme periode, hvor boligsalget buldrede frem. I 2014, hvor boligmarkedet ikke rigtig var kommet op i samme gear som i 2015, blev kun 62 procent af villaerne solgt i årets første syv måneder. I 2011 var salgsprocenten nede på 53 i årets første syv måneder.

– Den høje salgsprocent skyldes primært, at der nu bliver solgt flere huse i yderområderne. I nogle af de områder, hvor der har været langt imellem køberne, begynder der nu at ske noget, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Derudover er antallet af tvangsauktioner faldet markant, mens antallet af almindelige bolighandler er steget. Boligerne når nemlig at blive solgt i almindelig fri handel, inden de kommer på tvang. I Region Hovedstaden alene er antallet af tvangsauktioner faldet med 71 procent fra januar til juli 2010 til samme periode i 2016.

Kommuner med højest salgsprocent (juli 2016)

  • Kerteminde: 88,89 procent
  • Greve: 84,48 procent
  • Høje-Taastrup: 84 procent
  • Halsnæs: 83,87 procent
  • Næstved: 82,43 procent
  • Roskilde: 81,82
  • Ballerup: 81,48 procent
  • Aabenraa: 82,35 procent
  • Lemvig: 81,25 procent
  • Rebild: 81,25 procent
  • Faxe: 81,25 procent

Kommentarer