Rønnede

Kunde taget som gidsel i Kongsted Sparekasse

Kongsted: En kunde blev også holdt som gidsel i fredags under det voldsomme røveri mod Kongsted Sparekasse

Et ældre ægtepar ankom til Kongsted Sparekasse fem minutter før åbningstiden og parkerede bilen på parkeringspladsen bag ved sparekassen.

Den 78-årige mand gik ind i sparekassen, mens konen blev i bilen. Inde i sparekassen bemærker han at bagdøren står åben og at nogen råber højt. Han blev truet med et koben og beordret til at lægge sig på gulvet, hvor de fem medarbejdere i forvejen lå med bagbundne hænder. Den ældre mand slap for at blive bagbundet. Herefter oversprøjtede røverne alle med en pulverslukker så de intet kunne se.

Manden fortæller at røverne var unge og talte dansk som indfødte.

Læs også: Voldeligt bankrøveri mod Kongsted Sparekasse

– Min kone så tre røvere forlade banken. Og da ham med kobenet kom ud til min kone, forlangte han, at hun gav ham vores bilnøgler, men det ville hun fandeme ikke, og hun havde heller ikke nogen mobiltelefon, hun kunne give ham. Og det accepterede han, fortæller ægtemanden til Dagbladet.

Derefter gik røverne hen til flugtbilen. En sort bil – måske en Audi eller Peugeot.

Endnu en kunde kom til og politiet blev alarmeret, men ifølge manden gik der en halv time før de var fremme.

– De ansatte blev holdt som gidsler i en time, og var dybt rystede af hændelsen bagefter, navnlig en af dem. Det var en meget chokerende oplevelse, fortæller den 78 årige mand til Dagbladet.

Manden skar selv de plastikstrips, som de ansatte var bagbundet med over, med en saks.

– Sikkerheden er åbenbart ikke god nok. De har for mange penge i banken, og det var planlagt af røverne, som vidste hvor mange ansatte de skulle vente på, og hvor lang tid de skulle bruge til at få pengene ud gennem bankens tidslås, siger manden til Dagbladet.

Røverne tog også dokumenter og lignende fra kunders private bankbokse.

Læs også: Røverne stjal også personlige effekter

Bagefter kom medarbejdere og det ældre ægtepar over i kirken, hvor der var varme og senere rykkede de ind i præstegårdens konfirmandstue. Kongsted Forsamlingshus sørgede for kaffe til alle. Der gik fire timer før ægteparret fik lov til at tage hjem, men uden deres bil, der først frigivet af politiet om aftenen.

Ægteparret bemærkede i øvrigt at der udenfor på fortovet holdt der en hvid varebil, hvor der noget med „Autodele“. Det skriver Faxenyt.dk.

Efterfølgende har både ægteparret og medarbejderne i Kongsted Sparekasse fået psykologhjælp.

 

Kommentarer