Kunderne skal betale for fejl hos SEAS-NVE

Haslev: SEAS-NVE har regnet 13,4 millioner kroner forkert og sender nu regningen videre til kunderne
Omkring 400.000 elkunder hos SEAS-NVE skal betale ekstra for deres el her i vinter. Det statslige Eltilsyn har nemlig givet SEAS-NVE tilladelse til at sætte priserne op, fordi selskabet igennem tre år har regnet 13,4 millioner kroner forkert.
SEAS-NVE er i forvejen landets dyreste.
Læs også: Seas-nve er igen det dyreste i Danmark
– Vi har lavet en metodefejl, som var svær at finde. Det gør, at vi har valgt at sætte prisen op for el i de sidste to kvartaler i 2012 og første kvartal af 2013 for at få de 13 millioner kr., som vi har regnet forkert, siger markedsdirektør Ole Vestergaard fra SEAS-NVE til bt.dk.
SEAS-NVE havde sidste år et rekordoverskud på 358 millioner kroner og de burde derfor ikke lade kunderne betale for regnefejlen, mener SamEnergi, der er en sammenslutning for elforbrugere, der sammen presser el-priserne.
– SEAS-NVE får altså lov til at lade kunderne betale millioner for deres flere år gamle regnefejl. Og det værste af det hele er jo, at de ikke engang fortæller det, siger Samenergi.dk’s indehaver Casper Kjøller til bt.dk. Samenergi.dk er et selskab af elkunder,
Som el-kunde kan man dog undgå at være med til at betale for fejlen, ved at skifte til en anden el-udbyder.
Kommentarer