Faxe by

Kunst på vej til rundkørslen i Faxe

Faxe Kommune har modtaget en ansøgning med ønske om at etablere et kunstrum i rundkørslen ved Godthåbsdalen vest for Faxe

Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at der skal udarbejdes et konkret forslag til etablering af kunst i rundkørslen, som tilgodeser trafiksikkerhedsmæssige forhold i rundkørslen ved Rådhusvej/Rønnedevej i Faxe.

Baggrunden er et forslag om at forskønne området omkring rundkørslen i form af en kunstudsmykning til gavn for alle borgere, der passerer rundkørslen. Men at placere det foreslåede kunstværk i en rundkørsel, er ikke så ligetil som det lyder.

For det første kan opsætning af kunst i mindre rundkørsler, som for eksempel rundkørslen ved Faxe, medføre en trafiksikkerhedsmæssig risiko.

For det andet vurderes det indsendte forslag at egne sig bedre til opstilling på et torv, hvor det vil kunne studeres og iagttages i fred og ro.

Det konkrete forslag til etablering af kunst i rundkørslen skal udarbejdes i samarbejde med Billedkunstrådet og andre lokale aktører.

Læs også: Kommunens billedkunstråd er nu oprettet

Det kommunale Billedkunstråd, der blev etableret i 2012, består af fem medlemmer med professionel kunstnerisk uddannelse og baggrund. Formålet med rådet er blandt andet fortsat at rådgive byrådet, udvalg og kommunale institutioner om indkøb og etablering af nye kunstværker.

Kommentarer