Kunstfernisering i Æblehaven

Faxe: Æblehaven byder på et ’lille glas’, og muligheden for at møde kunstneren bag et af Faxe Kommunes største kunstværker.

Torsdag den 7. april fra klokken 10.00 til 10.45 inviterer Æblehaven på kunstfernisering. Den lokale billedkunstner og illustrator Henrik Drent, der bor i Faxe Ladeplads, har siden marts 2015 udsmykket Æblehavens tagkonstruktion med et maleri af de fire årstider.

Når man kommer ind under glastaget i Æblehavens kantine/pyramide og kigger op, kan man se det kæmpe maleri af de fire årstider med mange glade mennesker, som Henrik har malet oppe på svalegangen hvor normalt kun vinduespudseren og fuglene kommer.

Æblehaven byder i dagens anledning på et ’lille glas, og muligheden for at møde kunstneren bag et af Faxe Kommunes største kunstværker.

Æblehaven ligger på adressen Nygade 5, 4640 Faxe.

henrik_drent_aeblehaven

Kommentarer