Kurser i akrylmaling i Huset i Faxe Ladeplads
Faxe Ladeplads: I februar starter Tenna Winther det første af to ens kurser i akrylmaling i Huset i Faxe Ladeplads
I weekenden den 15. og 16. februar afholder Tenna Winther et kursus i akrylmaling i Huset, Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads.
Tenna er autodidakt og har gennem de sidste syv år været fast underviser for LOF i Nordsjælland og har en bred erfaring at trække på. Kurset er både for dem, der gerne vil i gang med at male, bruge fantasien og kreativiteten og for dem som ønsker at komme videre og få ny inspiration.
På kurset gennemgås en række forskellige teknikker. Der vil blive arbejdet med forskellige teknikker: spartel, pensel, struktur, touch, guldætsning/bladguld og fingermaling – handsker kan bruges. Fingrene kan noget som værktøj ikke kan.
Der ses også på virkning af farver, farvelære, lys og skygge. Der bliver korte frivillige tegneopgaver. Hvis man er i gang med skitser, en ide til et maleri, eller et tema, så kan det medbringes.
Der kræves minimum 6 deltagere for et kursus gennemføres.
Næste kursus bliver den 15. og 16. marts.
Man kan læse mere på www.tennawinther.dk eller kontakte Tenna på mobil 4143 1806 hverdage, efter klokken 17:00
Det første kursus afholdes i weekenden den 15. og 16. februar, begge dage fra klokken 10 til 16 i Huset, Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads.
Kommentarer