Kursus i Kettlebells hos FLI på lørdag
Faxe Ladeplads: Faxe Ladeplads får besøg af Pierre Magaard Knudsen, der er både Danmarks- og Europamester i Kettlebells
Lørdag den 26. april får Faxe Ladeplads besøg af Pierre Magaard Knudsen, der er både Danmarks- og Europamester i Kettlebells.
Han er blevet inviteret af instruktør Kamma G. Schou fra Faxe Ladeplads Idrætsforening til at komme og instruere i en masse grund-teknikker i brugen af kettlebells. Pierre der er Registreret Alternativ Behandler indenfor både massage og Kranio Sakral Terapi, er en meget spændende mand, der er god til at lære fra sig.
Alle voksne er velkomne til at deltage.
Det koster 50 kroner for medlemmer, mens gæster skal betale 75 kroner.
Arrangementet, der var cirka to timer, foregår lørdag den 26. april i hallen på Hylleholt skole, Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads. Interesserede kan møde op lidt før klokken 10.45.
Kettlebells er en slags redskaber til styrketræning. En kettlebell er en massiv jernkugle med et håndtag, så kuglen kan løftes og svinges i alle retninger.
Som alle redskaber kan træning med kettlebells kun være effektiv, hvis de bruges korrekt i sammenhæng med et godt træningsprogram.
Kettlebelltræning forbedrer styrke på flere områder: Fitness, ko-ordination, fleksibilitet, sunde og raske led og generel atletisk formåen.
Kilde: da.wikipedia.org
Kommentarer