Kvinde fra Karise udsat for tricktyveri i toget
Karise: 64-årig kvinde fra Karise var fredag eftermiddag udsat for tricktyveri i toget fra Ringsted mod Jylland.
Fredag den 13. marts klokken 13:24 modtog politiet anmeldelse fra en 64-årig kvinde fra Karise, der havde været udsat for tricktyveri i toget fra Ringsted mod Jylland.
Den 64-årige var netop stået på toget, og da hun skulle finde sin plads, var der en mand, der blokerede vejen for hende og spurgte, om det var toget der kørte til København. Den 64-årige svarede, at toget kørte til Jylland og gik videre for at finde sin plads.
Efterfølgende konstaterede den 64-årige, at hendes pung, der lå i hendes rygsæk, som hun havde på ryggen, var væk.
Den 64-årige beskriver manden som en udenlandsk mand på 40 til 45 år med sort kort hår, en tæt fyr med grove træ. Han talte dansk med accent og var iført mørkt tøj.
Kommentarer