Kvinde udsat for tricktyveri ved Lidl i Haslev
Haslev: Tre udenlandske tricktyve er blevet varetægtsfængslet, efter tricktyveri Lidl’s parkeringsplads på Grønlandsgade i Haslev.
Torsdag den 29. september klokken 14 var en kvinde udsat for et tricktyveri med flere udenlandske personer indblandet, på Lidl’s parkeringsplads på Grønlandsgade i Haslev. En mand distraherede hende ved at spørge om vej, mens en anden stjal hendes dankort og masterkort. Herefter stak begge mænd af i en blå Citroën, hvor en tredje person holdt og ventede på dem.
Fredag aften klokken 20.15 lykkedes det politiet at finde frem til de tre udenlandske mænd på en adresse i Vordingborg. Her fandt politi ting, der kunne tyde på, at de har begået flere tyverier end det i Haslev. De blev alle anholdt og sigtet for tyveri.
Lørdag blev de fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 26. oktober.
Kommentarer