Haslev

Kvindelig bilist kørte galt på Sydmotorvejen

Tureby: En kvindelig bilist på Sydmotorvejen snittede lørdag eftermiddag midterrabatten og mistede herredømmet over sin bil.

Faxe Brand & Redning i Haslev måtte sidst på eftermiddagen en tur på Sydmotorvejen hvor en kvindelig bilist i et uopmærksomt øjeblik havde snittet midterrabatten med forhjulet og derfor prøvede at rette bilen op med det resultat at hun kørte galt med bilen ude i nødsporet.

Indsatsleder Klaus Simonsen fra Faxe Brand & Redning kunne ganske kort fortælle Faxe.nu at kvinde var teknisk fastklemt og blev frigjort fra bilen med teknisk hjælp for at undgå at eventulle skjulte skader skulle blive værre. Kvinden blev kørt til behandling på sygehuset og brandfolkene fra Faxe Brand & Redning kunne igen forlade Sydmotorvejen og returnere til brandstationen.

Foto: Jensen-DK, Rønnede

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer