Kvindelig bilist snuppet af SKAT

HASLEV: SKAT konfiskerede torsdag eftermiddag en BMW cabriolet med falske nummerplader på p-pladsen ved Superbest i Haslev.
Den midaldrende kvinde havde købt falske nummerplader via en udenlandsk hjemmeside og sat dem på bilen, som er købt billigt i Tyskland. Nummerpladerne havde det samme registreringsnr. som en bil magen til, der hører hjemme i Jylland og det førte til afsløringen af det raffinerede svindelnummer.
Så i stedet for at spare penge, skal hun nu af med både de 100.000-120.000 kroner, som indregistreringsafgiften beløber sig til, og en bøde på ca. det halve. Hvis hun ikke betaler, vil bilen blive solgt på auktion.
Kommentarer