Faxe Ladeplads

Kvinder kan nu tænke sig gravide i St. Torøje

St. Torøje: Pernille Zawadzka, der driver virksomheden Kvindens Kraft i St. Torøje, starter nu et projekt der skal hjælpe barnløse kvinder til graviditet via tankens kraft.

Pernille Zawadzka tror så meget på hendes evner som clairvoyant at hun mener at hun, med de rette tanker hos kvinden, og så selvfølgelig lidt hjælp fra en mand, kan hjælpe alle kvinder til at blive gravide. Også kvinder, der forgæves har prøvet at blive gravide igennem længere tid.

Pernille er clairvoyant, og driver virksomheden Kvindens Kraft i St. Torøje, hvor hun nu tilbyder et forløb til i første omgang fire kvinder, der skal bevise hendes påstand om at tanker rent faktisk kan begrænse én i at opnå de ting man ønsker sig.

– Jeg gerne vil sprede budskabet om at vi selv kan bestemme om vi skal være barnløse eller ej. Vi har kraften til at skabe vores liv. Jeg ser alt for mange kvinder der lider under barnløshed, enten fordi de giver op, eller fordi de kæmper alt for hårdt og betaler alt for høj en pris personligt, kropsligt og parforholdsmæssigt, forklarer Pernille Zawadzka.

Forløbet, de fire kvinder skal deltage i indeholder en række møder, hvor kvinderne mødes og snakker. Pernille vil på møderne, via clairvoyance, skabe sig et indblik i hvad der begrænser hver af de fire kvinder i at blive gravide, og hvad der skal til for at løsne op for situationen.

Pernille, der er uddannet på Institut for Clairvoyance, tilbyder kurser for barnløse, gravide og nybagte forældre.

Projektet starter med de nuværende fire tilmeldte kvinder, men Pernille oplyser til Faxe.nu at hun meget gerne hører fra andre der kunne være interesseret i at høre mere om forløbet. Det er ikke nødvendigt at kunne deltage i alle møder. Mere information på www.kvindenskraft.dk 

 

Kommentarer