Faxe by

LA skal vælge kandidater til kommunalvalget

Faxe: Liberal Alliance indkalder til opstillingsmøde, hvor de skal vælge kandidater til kommunalvalg 2017.

Mandag den 3. oktober indkalder Liberal Alliance Faxe opstillingsmøde, hvor kandidaterne til byrådet skal præsentere sig og der skal udpeges en spidskandidat. Liberal Alliance har et klart mål om at opnå to pladser i Faxe Kommunes byråd i 2017.

– Ved kommunalvalget i 2013 var vi kun 15 stemmer fra at få en ægte liberal stemme i kommunens øverste demokratiske ledelse’ fortæller lokalformanden for LA, Birger Holm Brøndberg, og fortsætter ‘Vores klare ambition er at sætte gang i væksten her i området. Ikke kun i hovedbyerne men også i landdistrikterne. Faxe Kommune har alt for længe været inde i en negativ spiral så der skal friske kræfter til, oplyser Lotte Andreasen fra Liberal Alliance Faxe. Og hun fortsætter:

– Ved folketingsvalget i 2015 var Liberal Alliance det fjerde mest populære parti her i kommunen, og vi oplever stor interesse og opbakning til de politiske arrangementer, vi har afholdt. Så der er meget, der tyder på at borgerne i Faxe Kommune værdsætter LAs mærkesager: Mere frihed, højere vækst, mindre bureaukrati og lavere skat’.

Der er foreløbigt seks personer – og heraf flere nye, lokalkendte ansigter – der har meldt sig som byrådskandidater for LA Faxe. De fremmødte på opstillingsmødet stemmer om, hvem der skal være partiets spidskandidat.

Liberale ildsjæle med lyst til at involvere sig i lokalpolitik og gøre en forskel for kommunen har stadigt mulighed for at melde sig som kandidater for Liberal Alliance. Interesserede bedes kontakte Birger Holm Brøndberg på telefon 60 45 09 67 senest den 24. september for en uforpligtende snak.

Opstillingsmødet afholdes mandag den 3. oktober fra klokken 19.30 til 21.00, Kirketorvet 4, 1. sal i Faxe.

Alle er velkomne. Det er dog kun medlemmer af Liberal Alliance og bosiddende i Faxe Kommune, der har stemmeret.

Kommentarer