Ladepladsen deltager i ’Sjov i Faxe Kommune’ lørdag
Faxe Ladeplads byder på mange forskellige aktiviteter i anledning af ’Sjov i Faxe Kommune’ lørdag.
Lørdag den 1. april fra klokken 10 til 14 afholdes der ‘Sjov i Faxe Kommune’ med flere meget forskellige aktiviteter, i Faxe, Haslev, Karise og Faxe Ladeplads.
Arrangementet i Faxe Ladeplads starter klokken 10 på det grønne område ved havnen, for enden af Faxe Havnevej. Første vil Kamma Gundgaard Schou vise hvordan man kan anvende de mange forskellige fitnessredskaber. Klokken 11 er der officiel indvielse af tre nye motionsredskaber i Fitnessparken.
I dagens anledning sælger Frk. Bork lækre pandekager fra sin pandekagevogn og der vil være forskellige andre boder, hvor man kan blandt andet kan købe oste, pølser og flæskesvær fra Buurskov og Butik Hjerteblomst har bod med blomstersalg.
Stationsbygningen indbyder til et åbent kræmmermarked
Faxe Ladeplads Miniby og Park holder åbent værksted i deres nye værkstedbygning i selve parken, hvor man kan se hvordan de bygger de flotte miniaturehuse.
Blinde kan også ha’ det sjovt…
En gruppe næsten blinde kommer forbi og fortæller om hvordan det er at være svagtseende. Man kan desuden prøve nogle specielle briller, som giver en fornemmelse af hvordan det er at være blind eller svagtseende.
Kommentarer