Læserbrev: Store og rationelle daginstitutioner er billigere i drift siger pædagogernes faglige organisation og taler til politikkernes sparebehov

Indsendt af  Søren Anker Nielsen, Slotshusvej 9, 4690 Haslev. Kandidat til kommunevalget for SF

Tidligere var en institution med 60 børn stor, nu er det 120 børns institutionen der skal være standard.

Forældrene skal tilbydes længere åbningstid, så vi kan tiltrække tilflyttere siger de fleste politikere.

Men hvad med børnene?

Længere åbningstid er ikke for børnenes skyld. Et barn der møder kl. 7.00 og bliver hentet kl. 17.00 har efter min mening været længe nok væk fra hjemlige rammer. Det er ikke for barnets skyld at institutionerne skal holde længere åbent, for at forældrene kan arbejde endnu længere væk fra bopælen.

Arbejdsmarkedet stiller krav, men glem ikke børnenes tarv.

Hvis institutionerne skal have længere åbent, må der sættes grænser for hvor længe et barn må passes. Åbningstiden kan samtidigt godt være mere fleksibel.

Mon ikke potentielle tilflyttere ville have respekt for en kommune der siger, at vi for børnenes skyld ikke vil tilbyde mere end f. eks. 48 timer pasning om ugen.

Små institutioner er i mange år blevet anbefalet af kommunens sundhedsplejersker, talepædagoger og ergoterapeuter til særligt følsomme børn.

Lad os ikke miste denne mulighed, ved kun at have mammut institutioner.

Store institutioner har rigtig nok bedre mulighed for at have medarbejdere med specialviden tilknyttet, men denne institutionalisering og professionalisering af dagpasningen har negative sider.

Børn mellem 0 og 6 år har i stort omfang brug for omsorg, opbyggelse af basal tillid, opmærksomhed på sociale kompetencer og voksne de kan spejle sig i.

Når børn bliver større øges behovet for, strukturerede aktiviteter, egentlig undervisning og specialpædagogiske tiltag.

Gode normeringer afgørende for et godt og udviklende børnemiljø, men både regler og økonomi kan forhindre de gode pædagogiske intentioner.

Kommunens forventning om at der arbejdes rationelt på de store institutioner kan f. eks. medføre, at børnene starter om morgenen på en stue og fordeles ud på flere stuer, når fremmødet er til det.

Det er også praktisk at voksne kan afløse hinanden og træde til ved sygdom, der kan således være mange forskellige voksne omkring et barn i løbet af en dag og en uge.

Systemverden kommer til at fylde for meget i forhold til livsverdenen, som sociologen Habermas kunne sige det.

Mon ikke også både nuværende og kommende borgere vil sætte stor pris på et mangfoldigt pasningstilbud, hvor der også er mulighed for pasning i mindre miljøer.

Særligt for de 0 til 3 årige er omsorg, nærvær og rigeligt voksenkontakt og stimulerende aktiviteter hovedingrediensen i den sunde udvikling. Der er dokumentation for, at der ikke er forskel på omsorgsevnen mellem uddannede og ikke uddannede personale. Dagplejen er derfor et pasningstilbud for de 0 – 3 årige sidestillet med vuggestuen. Der er ikke den samme specialviden til stede, men der er til gengæld meget kontakt med den samme voksne hele dagen og i et hjemligt miljø.

De selvejende daginstitutioner har gennem tiderne givet inspiration og bidraget til at vise, at der er flere måder dagpasning kan tilrettelægges på. Lad heller ikke denne mulighed forsvinde.

Dagpasningsområdet skal have mange strenge at spille på og der skal være en vifte af tilbud. Det skal være tilbud, der tager udgangspunkt i børnenes behov. Det tror jeg, at både nuværende og kommende børnefamilier vil sætte pris på.