Haslev

Lær at kniple på Haslev Museum i vinterferien

Haslev: Mandag og tirsdag kan man lære at kniple i workshops der afholdes på Haslev Museum

De første dage i vinterferien kan man prøve kræfter med kniplingens kunst på Haslev Museum. Håndarbejdslærer Jette Bernhøft og et par medhjælpere står klar med kniplebrædder, knappenåle og kniplepinde. Man skal holde tungen lige i munden, hvis knuderne skal bindes rigtigt, og det er netop det, der gør det spindelvævsfine håndarbejde til noget særligt.

Kniplinger er et gammelt, fint håndværk, der blev brugt til pynt på eksklusive dragter. Omkring 1850 blev de håndlavede kniplinger udkonkurreret til fordel for de maskinfremstillede og i takt hermed steg udbredelsen betragteligt. I dag er håndværket atter populært – som hobby.

Arrangementerne foregår mandag d. 13. februar og tirsdag den 14. februar mellem klokken 13 og 15.

Haslev Museums adresse er Frederiksgade 6, 4690 Haslev

 

Kommentarer