Lær at skabe forretning med LinkedIN

Rønnede: Business Faxe inviterer alle interesserede til gratis netværksmøde om det erhvervsmæssige, sociale netværk, LinkedIN
På torsdag kan man lære mere om, hvordan man kan bruge det erhvervsmæssige, sociale netværk, LinkedIN til at skabe forretning og kontakt til nye kundeemner.
Mulighederne er enorme, og det koster ikke andet end tid og viden at udnytte dem. Hvis man bruger LinkedIN målrettet og struktureret, kan man skabe masser af ny indtjening og forretning til virksomheden.
Alene i Danmark har LinkedIN snart nået 1 million brugere. På verdensplan er tallet over 200 millioner. LinkedIN er i dag det foretrukne kontaktværktøj i mange brancher.
Vækstkonsulent Carsten Holløse, der er specialist i digital markedsføring, vil give deltagerne inspiration, viden og overblik, så de kan gå fra passiv modtager af den ugentlige opdateringsmail til en aktiv markedsfører på LinkedIN. Han kommer også med gode råd til hvordan man nemt kan forbedre sin egen LinkedIN profil samt indsigt i hvordan man kommer tættere på kunderne.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, senest mandag den 5. november til Business Faxe – Faxe Erhvervsråd, enten på telefon 5637 0300, e-mail: info@faxeerhverv.dk eller på hjemmesiden www.businessfaxe.dk
Business Fax giver en kop kaffe med kage til.
Foredraget foregår torsdag den 8. november klokken 18.30 til 20:30 hos Business Faxe – Faxe Erhvervsråd, Industrivej 2, 4683 Rønnede.
Kommentarer