Lær at spille Bridge i Æblehaven i Faxe

Faxe: På tirsdag starter der et kursus i verdens mest populære kortspil, Bridge i Æblehaven i Faxe

Faxe Bridgeklub tilbyder nu alle interesserede at lære at spille bridge i Faxe bridgeklub og dermed blive en del af et hyggeligt fællesskab.

Kurset finder sted i Æblehaven i Faxe fra klokken 19 til 22 over 12 tirsdage fra 5. februar til 23. april 2013.

Den 5. februar mødes vi dog allerede kl. 18.30 til opstart.

Kursets underviser er en meget erfaren bridgelærer, som underviser i det nyeste system: Nordisk Bridge Standard. Kurset koster 600 kr. og omfatter 12 kursusaftener, lærebog i Nordisk Standard bridge, en CD-rom med øvespil og et sæt spillekort. Der er således mulighed for at øve sig mellem kursusaftenerne ved at læse bogen og spille spil på computeren.

Bridgeklubben i Faxe har 60 medlemmer, som hver tirsdag mødes til en god bridgeaften, hvor deltagerne spiller i grupper efter niveau.

Bridge er for alle og kræver ingen forudsætninger. Alle kan lære det.

– I Faxe bridgeklub har vi mange aldersgrupper og vi kommer fra mange forskellige baggrunde. Har man først lært at spille bridge har man en interesse for livet og er en del af et verdensomspændende fællesskab, fortæller  formanden for Faxe Bridgeklub,  Marianne Hammer.

Bridge træner hjernen og forbedrer evnerne for problemløsning. Bridge kan nu også spilles gratis på nettet, hvor man kan konkurrere med spillere fra hele verden. Også spillere på begynderniveau.

Man kan kontakte formanden for Faxe Bridgeklub: Marianne Hammer på telefon 4094 2124 eller e-mail: marianne.hammer@gmail.com

Kommentarer