Faxe Ladeplads

Lærere fra Køge og Faxe har indspillet lockout sang

Faxe Ladeplads: De lockoutede lærere på Faxehus Efterskole og Køge Lilleskole har skrevet og indspillet en lockout sang

De lockoutede lærere på Faxehus Efterskole og Køge Lilleskole har skrevet og indspillet en reggae sang i anledning af konflikten: Lær, lær, lær – Kaptajn Løkke & Piraterne feat. Arig-Per & PH.

Sangen er skrevet af Jakob Johansen og Hans Løkke fra Køge. Og den er indspillet og mastereret hos Rock Bottom Records.

– Vi er rigtig trætte af, at vi er lockout’ede. Vi vil gerne arbejde og forhandle om en bedre skole, men det virker som om at politikere og embedsmænd har en skjult dagsorden om at lave besparelser. Skolereformen og overenskomst er blevet blandet sammen i pressen. Alle burde jo have ret til at forhandle deres arbejdstid uden en pistol i panden. Det ville være dejligt, hvis alle tog handskerne af og gik til forhandlingsbordet til reelle forhandlinger. Vi forstår ikke hvorfor det er embedsmænd der skal bestemme hvad en god skole er. Lærere og pædagoger, forskere og politikere burde samarbejde om at lave god undervisning til alle børn i Danmark, skriver lærerne på Køge Lilleskole og Faxehus Efterskole i samarbejde med Mikkel Nøhr og Christopher Falkenstrøm fra Rock Bottom Records.

Man kan følge Rock Bottom Records på Facebook.

Kommentarer