Læser kommenterer Henrik Christensens svar

Jeg synes at det er ekstremt ærgeligt at Henrik Christensen (V) bliver ved med at gemme sig under sin titel som udvalgsformand og henviser til at “forslaget har været sendt i høring af Uddannelsesudvalget på baggrund af et politisk vedtaget kommissorium, og i den sammenhæng arbejder jeg med det som folkevalgt og formand for Uddannelsesudvalget”.
Det er for nemt bare at gemme sig bag den opgave kom nu frem i skoene med noget konstruktiv politik og gennemarbejd de løsningsforslag der er lagt på bordet. Der er en borger (Lisa Carlsson) der har påvist at det IKKE er et faldende antal børn i kommunen, de flygter nemlig alle sammen over til privatskolerne. Det er kun et fald i folkeskolen der er tale om.
Så éen løsning ud af RIGTIG mange kunne være at tage konsekvensen og lukke de 2 skoler du selv omtaler og give dem gode vilkår til leje eller køb af bygninger, så har man både stadig en skole i lokal området OG en privatskole som ens børn kan gå på som flere og flere forældre åbenbart vælger, fordi i som politikere har smadret folkeskolen i faxe kommune ned på et sådant niveau at de fleste forældre ikke vil byde deres børn “kun” at gå i folkeskole.
Kort sagt, lad vær og gemme dig bag din opgave som udvalgsformand – kom ind i kampen og arbejd konstruktivt med ALLE de høringsforslag der er kommet ind! Husk på vi er snart Danmarksmestre i faxekommune på at drive den billigste og mest discountagtige folkeskole i HELE Danmark. På den anden side så kan i politikere nok sidde og klappe hinanden på ryggen bagefter og sige godt arbejde med at spare alle de penge!
Skrevet af: Kenneth Touvdal Knudsen, Møllevej 37, Rønnede
Kommentarer