Læserbrev: Ændring af skolestruktur.

Et antal familier i Faxe Kommune sidder i øjeblikket formentlig med en følelse af, at demokratiet er tilsidesat. En beslutning i Byrådet har gjort, at disse familier nu skal til at have en ny hverdag at forholde sig til.
Skrevet af: Dorte Steinmetz Bagge, Egedevej 125, Frenderup, 4640 Faxe
Kompetencen til at foreslå hvilke børn der skal gå på hvilke skoler efter 1. august har ligget hos den nuværende og kommende skoleleder.
… Jeg har mødt mange forældre der ligesom jeg, står tilbage med en følelse af ikke at have været taget alvorlig og ikke har været lyttet til , efter beslutningen om, at det lige var ” mit ” barn der skulle skifte skole.
Det gennemgående argument har været, at der er truffet beslutning inden for lovens rammer. Det der kan undre er, at det ikke har været muligt inden for lovens rammer, at være i dialog med forældrene om, hvordan vi evt. samlet kunne have fundet en løsning, der måske ikke havde været god, men trods alt havde gjort det en smule lettere.
Det havde også været en fordel, hvis der i denne sammenhæng havde været taget hensyn til det enkelte barn, men det behøver man ikke, for det er heller ikke nødvendigt i henhold til lovens rammer.
Der er, som alle er gjort bekendt med, ingen ankemulighed når børn flyttes mellem skoler – gu´ ved hvordan det ville have set ud, hvis denne mulighed havde været til stede ?
I går fik vi så afgørelse på, hvor vores datter skal gå i skole fremover, skolederen “var glad for at kunne meddele at det havde været muligt, at imødekomme vores ønske om klasseplacering” .
En mere nedladende og upersonlig meddelelse skal man lede længe efter.
I år er det første gang vi prøver det, næste år vil andre sidde i nøjagtig samme situation, da klasseoptimeringen er en årlig tilbagevendende begivenhed.
Det er indenfor lovens rammer at behandle andre mennesker med respekt og det koster ikke ekstra.
Kommentarer