Efter murens fald troede mange at freden nu var sikret, ikke blot i vor tid, men i al evighed, og at den vesteuropæiske, demokratiske samfundsmodel ville blive universel. Knap 30 år senere må vi konstatere at forsøg på at indføre demokrati i Mellemøstlige nationer er slået håbløst fejl og at store befolkningsgrupper derfra, og fra et stigende antal afrikanske lande, i stedet har igangsat en folkevandring mod Vesteuropa.

Skrevet af: Eli Jacobi Nielsen, Prins Buris Vej 19, 4653 Karise, Byrådsmedlem, Dansk Folkeparti i Faxe 

De drages ikke af beundring for vores kristne oplysningsarv, skønt det er den der har skabt velstand og frihed, men af ønsket om straks at opnå sociale, politiske og økonomiske goder. Med vores efterhånden medfødte tolerance bliver deres krav om respekt for de kulturer og værdisæt de medbringer accepteret, også når disse værdier er i direkte modstrid med vore egne grundholdninger til demokrati, ytringsfrihed, ligestilling osv.

På venstrefløjen trives en art vestligt, kulturelt selvhad, som udmønter sig i ønsket om ukritisk at tage imod alt, hvad der kan karakteriseres som fremmed, med åbne arme. Man svøber det i lovprisning af mangfoldighed, men overser helt at mens mangfoldighed på mange områder, f.eks. kunst, gastronomi etc er berigende for ethvert samfund, er det ikke alle samfundssystemer og –normer der kan forenes. Efter 30-40 års mislykkede forsøg på integration af store grupper af især muslimske indvandrere forherliger man fortsat en utopi om det multikulturelle paradis, og bortforklarer ofte fraværet af dette med henvisning til ”den hårde tone” kritikere af tilstrømningen har anvendt.

Vi lever i dag i et samfund hvor hensynet til kriminelle udlændinges menneskerettigheder vægtes højere end den øvrige befolknings ret til et liv i sikkerhed og tryghed. Man ignorerer desværre at lige såvel som man har rettigheder her i tilværelsen har man også pligter, først og fremmest pligten til at opføre sig ordentligt og respektere sine medmenneskers ret til ytringsfrihed, sikkerhed osv. Opfylder man ikke sine forpligtelser må man være indstillet på at miste en del af sine rettigheder. Begår man f.eks. kriminalitet i sit nye hjemland er det oplagt at man mister sin ret til opholdstilladelse/statsborgerskab.

Vores oplyste samfundsmodel er under pres og forandring, og det skyldes mere end noget andet strømmen af mennesker fra Nordafrika og Mellemøsten. Disse mennesker skifter land, men ikke grundliggende holdninger og værdier, og dette medfører store spændinger på vores kontinent.

Det er vores pligt overfor de generationer der med møje og omhu har skabt det nutidige frie samfund, at vi ikke kritikløst lægger os fladt på maven for alle minoriteter i åbenhedens navn, men i stedet forsvarer vore europæiske og danske værdier og traditioner. Gør vi ikke dette, er aftenlandets undergang snart en realitet.