Karise

Læserbrev angående ejendomsstrategien

karise_skole_areal_3400

Debat: Hvis Tandhjulet skal overflyttes til skolen som tegningerne viser I ejendomsstrategien, er der ting I politikere må gøre op før I flytter vores børn.

Indsendt af Heidi Staalbo Nørgaard, bygningsmaler og studerer til bygningskonstruktør og David Staalbo Nørgaard, selvstændig entreprenør. Rødvigvej 4, 4640 Faxe.

Som forældre er det svært at se ”de kloge kvadratmeter” blive en succes for vores børn. Hvis de skal gå i de samme lokaler fra morgen til aften, hvor kommer deres skift fra en lang skoledag til fritid, hvor ”leg er læring”. Vi frygter at flere vil melde sig ud, idet det pludselig ikke er tiltalende at gå på Tandhjulet, hvis det bare bliver en forlængelse af skoledagen.

Tandhjulet er et tilvalg vi forældre vælger til vores børn, fordi det rummer liv, lys og har god akustik. Vi undrer os over, at Tandhjulet får den værst placerede bygning på skolen, der på ingen måde indbyder til SFO. Vi som forældre ser denne bygning som uforsvarlig at lave SFO i. Når vi ser på tegningerne, er der ikke taget højde for vindues højde og lysindfald samt indeklima. Der er små rum uden vinduer, beton gulve og trapper. Det indbyder ikke ligefrem til leg og læring. Skal dette ændres skal der bruges rigtig mange penge på renovering af bygningen, især hvis den skal kunne rumme over 120 børn på samme tid i alderen 6-13 år. Inden i påbegynder eller vedtager noget, skal i måske undersøge om den gamle pedelbolig overhovedet er godkendt til oprettelse af SFO, og vi forventer at I kan forelægge en ibrugtagningsattest lavet af en byggesagsbehandler inden vores børn ”flytter” ind.

Læs også: Ændringer i Karise hvis ejendomsstrategien vedtages

Tandhjulets store grønne område på over 6000 m2 er helt unikt. Det er lige som det skal være, når man bor på landet, stort og fuld af muligheder. Bakker, en å og mange forskellige gemmesteder. Dette område vil i tage fra dem, og placere deres nye legeplads i en meget forringet udgave på omkring 2500 m2 og så endda på skyggesiden af den store blok. (se vedlagte bilag)

Hvor har i tænkt jer vores børn skulle have deres cykel og mooncarbane??? Det nye legestativ, sandkassen og deres nye bålhus???? For ikke at tale om den nye mulitibane, de lige har fået sat op??? Det asfalterede område omkring blok D er ikke velegnet til etablering af et legeområde, da det er brand/flugtveje. I taler om, at det ikke må blive en forringelse, men det vil det helt klart være. Dette vil være en katastrofe, og vi forældre føler, at det nu vil blive en slags opbevaring i stedet for. Det er ikke os, der taber i denne kamp, men vores børn. Hvis I siger de bare kan benytte skolens grønne areal, har vi et spørgsmål til dette. Kommer der så flere pædagog hænder til rådighed, da dem der er der nu ikke ville kunne have overblik over dette areal, uden at løbe dobbelt så hurtigt som de gør i dag. Vi tænker også på det pædagogiske arbejde vores fantastiske pædagoger udfører. Deres arbejdsmiljø må i også tænke på i denne ejendomsstrategi, da vi ved at Faxe kommune går meget op i færre sygedage og trivsel.

Hvor har i tænkt jer, at vi skal parkere, når vi skal aflevere og hente vores børn?  Lige nu har Tandhjulet en dejlig stor parkeringsplads og en færdselsvej, der faktisk er styr på. Så hvis I tiltænker at flytte Tandhjulet, må i også være klar på at trafiksikkerheden daler, hvilket gør os forældre usikre.

Vi er ganske enkelt bekymrede for vores børns trivsel, hvis I vælger denne løsning. Vær sød og lytte til os, som rent faktisk er brugerne af Tandhjulet.

Billedtekster:

Det øverste foto: Øverst ses Tandhjulet med ca 6800 m2. Nederst er stykket på skolen incl. Flugtvejen på ca 3400 m2

Det nederste foto: Øverst ses Tandhjulet igen med sine ca 6800 m2. Nederst ses skolens areal uden flugtveje langs kantinen på ca 2600 m2

karise_skole_areal_2600

Kommentarer