Karise

Læserbrev: Bedre sent end aldrig

eli_jacobi_nielsen
Debat: DF siger ja til dele af ejendomsstrategien, men nej til at flytte vuggestuer og børnehaver ind på skolerne

Indsendt af Eli Jacobi Nielsen, Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Prins Buris Vej 19, 4653 Karise

I et indlæg på faxe.nu den 19. september gør Jørn Engelbrecht, Faxe Ladeplads, på udmærket vis opmærksom på at den besparelse man ønsker at opnå med den meget omtalte ejendomsstrategi i bedste fald vil være synlig efter 4 år, idet der indledningsvis skal investeres 45 millioner kroner over to år i ombygninger og renovering af de bygninger der skal bevares.

Læs også: Morfar er ikke sur, morfar er skuffet!
http://faxe.netavis.dk/morfar-er-ikke-sur-morfar-er-skuffet

En investering i denne størrelsesorden kan i sig selv give anledning til betænkeligheder. Dels er der nærmest en tradition for at store offentlige projekter overskrider budgettet, senest illustreret ved Vibeengskolen, dels må man spørge hvorledes man er kommet frem til netop dette beløb. Har man vurderet behovet for hver enkel bygning i detaljer, hvilket må være en meget omfattende og resourcekrævende opgave, eller har man blot anvendt en standardformel/lavet et generelt overslag, med tilhørende risiko for fejlvurderinger?

Som de fleste er enige om er det en glimrende ide at påbegynde nedrivning af de bygninger der står tomme, uden udsigt til salg, og her må man sige bedre sent end aldrig, for hvorfor er processen ikke startet for længst, salgspotentialet for gamle udtjente institutionsbygninger har aldrig været stort, så hvorfor er for eksempel Grøndalskolen ikke fjernet for længst?

Den konsekvente nedrivning er den oplagte, positive og fornuftige del af ejendomsstrategien, der desværre ikke opvejer de negative virkninger af de planlagte ændringer på daginstitutionsområdet.

DF siger derfor gerne ja til dele af ejendomsstrategien, men nej til at flytte vuggestuer og børnehaver ind på skolerne.

Kommentarer