Rønnede

Læserbrev: En beklagelig beslutning

Det er med stor beklagelse, at jeg læser og konstaterer at Dialoglisten stopper. Dialoglisten var og er et godt tiltag her i Faxe-Haslev-Rønnede.

Skrevet af: Arne Erdmann. Erdmann@post.tele.dk Rønnede 4683

Dialoglisten ville skabe forandringer i Faxe Kommune og ændre den nuværende politik som ikke funger optimalt.

Uden Dialoglisten er spørgsmålet, hvem skal rette op på skole politikken som lige nu og her ikke tilgodeser borgernes tarv, men kun er et prestige projekt som skaber en affolkning af yderområderne i kommunen, og mange borgere med børn flygter simpel hen væk fra kommunen.

Det kan godt være vores nuværende byråds politikere ikke kan se skoven for bare træer, eller at de som strudsen stikker hovedet ned under overfladen. Derfor var og er det et dejligt islæt at se og høre Dialoglisten dukke op på banen med nyt syn på kommunal politik i Faxe.

Fra undertegnet skal derfor meget stærkt opfordres til bestyrelsen og medlemmerne i dialoglisten om ikke at kaste handsken over lidt fnidder, for sådan er politik også desværre. I har min største sympati og om fornødent opbakning til at forsætte jeres måske lidt seje kamp. Hvad er ellers alternativet til Borgerlisten og de andre partier i Faxe Kommune.

Kommentarer