Læserbrev: En hilsen til børne og familieudvalget

Efter I har besluttet den 25. 01.2012 at lukke gæstehuset i Rønnede til sommer har vi forældre/pendlere en hilsen til jer
Nu hvor gæstehuset i Rønnede skal lukke og sammenlægges med Dalby og Faxe bliver der mere CO2 udslip og slid på det kommunale vejnet, nå ja, det er jo Teknik og Miljø, René Tuekærs udvalg, det er jo heller ikke jeres kasse. Danmark sælger CO2 kvoter til de lande der ikke er nået så langt i energibesparelser endnu, så Faxe Kommune skal selvfølgelig bare svine miljøet til.
Beregningerne på besparelserne tyder også her på det ikke holder for i har modtaget en henvendelse med beregninger der modbeviser jeres beslutning, derfor turde i ikke afholde et borgermøde med os.
Kan vi ikke få jeres mobilnummer når vi ikke kan nå at hente vores børn i de gæstehuse der ligger uden for Rønnede, i har også været så smarte at forældrene ikke har indflydelse på hvilket nyt gæstehus man er knyttet til for det har man ladet dagplejerne bestemme.
Det her i har gennemført er simpelthen noget rod, der er noget der tyder på at ingen af jer i byrådet kan finde ud af noget som helst.
Man må sige at SF og Socialdemokraterne i Faxe Kommune har helt styr på børne og skoleområde så længe det drejer sig om Haslev hvilket også gælder Venstre, der lytter man til sine vælgere, det kan vi jo se med skoleforliget i Uddannelsesudvalget.
Skrevet af: John Langhorn, Poppelvej 18, Rønnede
Kommentarer